Misbrugte ord og dårlige sprogvaner

Opdateret den 16. marts 2014
Jeg forsøger at lave en liste over ord, jeg mener bliver misbrugt i det danske sprog, samt visse dårlige sprogvaner. Jeg håber, du vil hjælpe mig med at samle flere, således at listen måske engang kunne blive næsten komplet.
Du kan kontakte mig ved at sende en mail til mail[snabela]misbrugteord.dk.

Jeg kan anbefale følgende links (efter du har kigget min side igennem) og en enkelt bog.
Dansk Sprognævn. De burde lære os, hvordan vi kan bruge vort sprog, men jeg synes ikke de udfører deres arbejde godt nok. Det er som om, de bare lytter til sproget og derefter nedfælder hvad der bliver skrevet og sagt, - til trods for at det ikke altid er godt dansk. De siger bare, at sproget udvikler sig, hvilket er rigtigt, men ind imellem mener jeg nu også det bliver for fattigt. Det skulle gerne være dansk vi ønsker at bruge, når vi vil udtrykke os. www.dsn.dk
Jysk Ordbog. Der er nu også kommet en jysk ordbog. Den er dog endnu ikke helt færdig. Det er i sidste øjeblik, man får nedfældet dette tabte sprog. Den danske kulturimperialisme i Jylland har næsten udryddet det jyske sprog. Jysk har egen udtale, grammatik og ordforråd. www.jyskordbog.dk
FIDUSO. Jeg er medlem af "Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu" også kaldet "FIDUSO". Jeg vil kraftig opfordre dig til at kigge på FIDUSOs hjemmeside. Den er underholdende! www.fiduso.dk/
Retskrivningsordbogen. Skulle du, som jeg, have besvær med at stave korrekt, så kan jeg anbefale at slå op i "Retskrivningsordbogen"  Retskrivningsordbogen
Sprogrenserordbog - tal dansk Kirsten Rask har skrevet en nyttig lille ordbog, som giver forslag til danske ord, i stedet for de ofte benyttede engelske. Forlaget Hestnes - ISBN 87-90451-27-9

Se her
advocado Hvad har en lille uskyldig grønsag fra de varme lande at gøre med en sagfører. Det skal selvfølgelig være Avocado. En læser, der gjorde opmærksom på ordet, har slået det op i Nudansk Ordbog: 
avocado el. avokado en pæreformet grøntsag med grøn el. mørklilla skal, stor sten og blødt, lysegrønt frugtkød der er rigt på fedt; latinsk navn Persea gratissima. 
Etymologi: en sammenblanding af spansk abogado 'advokat' (jf. advokat) og spansk aguacate 'avocado' aztekisk ahuacatl egl. 'testikel'(pga. frugtens form) 
andrealinet Det fik andrealinet til at pumpe. Nej ! Det fik adrenalinet til at pumpe !
Tak til Marianne ødorf 
bagdel I det danske sprog har man muligheden for at skelne mellem fordele og ulemper. Som med ordet pulserende har et "vittigt" hoved nu brugt bagdel i stedet for ulempe. Det er uheldigt, da de fleste af os ikke sidder på vor ulempe, men derimod på vor bagdel.
bakke baglæns (tilbage) Dette misbrug har vi vel alle været vidne til og nogle af os har vel endda, - ved et uheld, selvfølgelig, - kommet til at udtrykke os med dette sludder. Det er vel unødvendigt at sige, at  man ønsker at bevæge sit køretøj baglæns, når man sætter det i bakgear. Læseren, der gjorde mig opmærksom på misbruget, oplyste samtidig, at en sådan sætning kan benævnes for "pleonasme". Fremmedordbogen siger, at det betyder "ordforbindelse hvoraf et eller flere ord er logisk overflødige" Så sandt som det er skrevet. Et kuriosum er det vel, at på amer. engelsk kan to benægtelser virke ekstra benægtende, frem for at virke som i matematik, hvor minus en gange minus en giver plus en. Et eksempel: "I am not afraid of no ghost". Det skulle betyde noget i retning af "Jeg er slet ikke bange for spøgelser"
En læser skriver: skriver:
"Nu mener jeg ikke at fordi jeg bakker med min bil betyder det at jeg kommer tilbage, til hvor jeg kom fra. Jeg udleder her af; at bakke tilbage er at køre baglæns til udgangspositionen, medens at bakke blot er at køre baglæns." 
bare fordi "Bare fordi man er grim, kan man da godt være et godt menneske", hvor der selvfølgelig skulle have stået "selv om" i stedet for "bare fordi ".
behøves "Det behøves du ikke...". Det bør altså være ”Det behøver du ikke ...”. Skal man absolut bruge behøves, så kunne det være ”Det behøves ikke ...” Denne passive bøjning bruges vist ikke meget i andre sprog, men jeg er ikke ekspert .... 
bekræftigelse Jeg vil gerne bede om en bekræftigelse. Nej ! Du vil gerne bede om en bekræftelse. 
bidler (blødt d) Tænk, at man på landsdækkende fjernsyn skal høre billeder så forkert udtalt. Jeg vil opfordre Danmarks Radio til at lade værterne gennemgå en sprogtest, inden de bliver lukket ind i et studie.
billig pris Der findes en del eksempler på, at ord bruges i den forkerte sammenhæng. Dette eksempel har jeg set i en annonce fra Lars Larsen. Han ville sælge nogle havemøbler. Han mente, at de havde en billig pris, men jeg mener, at det enten var billige møbler eller møbler til en lav pris. Udtrykket kan måske hænge sammen med, at billig har et skær af dårlig kvalitet. Lars Larsen ville derfor understrege, at det var prisen, der var billig og ikke møblerne. Om møblerne var af dårlig kvalitet, skal vise sig. De står nu på min terrasse.
både .. men også Når man har sagt A, må man også sige B. Når man har sagt "både" må man også sige "og". Hvis man derimod ønsker at slutte med "men også" så kunne man indlede med "ikke kun", og ikke blande disse. Det hedder altså: både .... og eller ikke kun ...men også. Du kan altså ikke bruge både både og men også. Forstået?!
chance/risiko De stakkels mennesker, der ryger tyve cigaretter om dagen og køber lotto om lørdagen, mener vel ikke de har chance for at få kræft i lungerne og risiko for at vinde en million. Man hører imidlertid ofte folk mene, at der er stor chance for at få kræft, hvis man ryger, men det kan der nok være andre meninger om.
diskopolaps Hvis du vrider dig for meget på discoteket, får du ikke en diskospolaps, men måske derimod en diskusprolaps. Læseren, der gjorde opmærksom på dette ord, siger selv, at han har hørt læger sige det forkert. Hmmmm
drinks Hvis man vil imponere med sit engelske, når man byder på en forfriskning, bør man byde på en drink. Hvis man har råd til det, er man formentlig velkommen til at byde på flere drinks. Du kan i hvert faldt ikke byde på nogle drinker.
du "Når du så bliver gravid, så får du kvalme og bliver utilpas .....". Jamen, jeg bliver forhåbentlig ikke gravid. Jeg har gjort min kone gravid et par gange, men jeg sagde ikke til mine venner: "Når du nu gjorde min kone gravid, så ......". Jeg ville nok have sagt: "Når man gør sin kone gravid, så .....". Jeg formoder, at udtrykket stammer fra engelsk, hvor man ikke skelner mellem du og man. Englænderne siger you, så det må der da komme nogle sjove misforståelser ud af en gang imellem.
egentlig talt En læser skriver: I min skoletid lærte jeg, at man ikke kan bruge ordet egentlig sat sammen med ordet talt - altså egentlig talt. Jeg ved godt, det bliver brugt hele tiden og så igen, men det bliver det jo ikke mere rigtigt af.
Det hedder: Egentlig og ærlig talt.
ende op/ud Se starte op/ud
expresso Hvis du skal have en hurtig kop kaffe, skal du så bestille en expresso? Nok ikke, vel. Skal du derimod have en lille kop stærk italiensk kaffe, - så er det en espresso
fakta "Jeg kan fakta ikke huske så slem en storm" eller noget i den retning, hørte jeg en rigtig indfødt københavner udtale på landsdækkende TV, lige efter den voldsomme storm den 3. december 1999. Jeg tror faktisk ikke han ved, at han siger noget sludder. Jeg vil påstå, at denne sproglige fejl kun kan opleves i København, se også hersens og ligge/lægge
fordi at Man behøver slet ikke at sige at efter fordi. Faktisk er det helt overflødigt, fordi fordi slet ikke behøver at. Det siges af mange, men her er et eksempel fra Jyllands-Posten, den 18. august 1999 på side 4: ”De ekskluderede medlemmer står uforstående overfor udsmidningen - netop fordi at partiet i årevis har kendt til medlemskabet
forkant For nogle år siden kunne man være på forkant med udviklingen. Man mente dermed, at man var langt fremme, - man brugte den seneste teknologi o.s.v. Siden har jeg hørt nogle sige, at de lige så godt kan gøre noget på forkant. De mener formentlig, at de vil gøre det på forhånd.
forfordelt Der findes mennesker, der ønsker at blive forfordelt i forbindelse med en arvesag. Det skyldes imidlertid den omstændighed, at de mener, man får mere end de andre, når man bliver forfordelt. Det forholder sig imidlertid lige omvendt, - man får mindre end de andre. Jeg synes faktisk, at det er undskyldeligt. Man skulle vel synes, at man får for meget af fordelingen, når man bliver forfordelt.
folkeferes Det eneste folkelige over dette ord er vel, at alle er blevet fotograferet på et tidspunkt. Utroligt at man skal møde dette ord hos voksne mennesker.
fortræning Hver søndag op til Marselisløbet i Århus kan man komme til fortræning. Det forstår jeg ikke helt .... Træning er vel noget man foretager sig inden, altså før et løb. Træner man så til træningen? Nå, men det skal man nok ikke tænke for meget over. 
Tak til Kim Rathcke Jensen
gammel "Der går min gamle nabo", sagde min gode ven til mig en dag vi gik en tur i byen. Jeg så en smart ung dame, som jeg aldeles ikke ville kalde gammel. Nu skulle jeg altså lige høre, hvad han mente med gammel og det viste sig selvfølgelig, at han mente tidligere. Nu forstod jeg bedre hans udtryk. At han var flyttet fra sådan en nabo, forstod jeg stadig ikke, - men det er jo en helt anden sag.
godt Jeg har aldrig før mødt misbruget af ordet godt. En læser gør imidlertid opmærksom på at ordet er ved at ændre betydning.
En læser skriver:
"Jeg blev første gang gjort opmærksom på at dette ord kan have to betydninger, da jeg læste en bog kaldet "Rigtig Dansk". Jeg troede
først ikke på hvad der stod, for i følge forfatteren betød: "Der kommer godt ti mennesker" at der kommer lidt over ti mennesker, og ikke lidt
under sådan som jeg var overbevist om, at det gjorde. Han skrev, at folk en eller to generationer over mig (jeg er 28), typisk ville forstå det
rigtigt, mens de yngre ville tro lige som mig. Utroligt at et ord kan skifte mening på denne måde!"
Forfatterens kommentar:
Jeg er lige så overrasket over at finde nogen, der kunne tro at "godt ti" kunne betyde under ti. Det har jeg godt nok aldrig hørt før.
gratis gave Visse dårlige ugeblade indeholder reklamer, hvor der tilbydes gratis gaver, hvis man svarer inden en bestemt dato. Jeg håber da, at det de tilbyder er gratis, for ellers han man vel næppe kalde det en gave.
gro Læseren skrev:
Chips-giganten Kims A/S har en konkurrence kørende som slår til lyd for:
"Gro den højeste solsikke" - Det korrekte må være: "Dyrk den højeste solsikke".
handle ind Måske er det danske sprog for indviklet for danskerne. Måske er det forvirrende for danskeren, at der er to muligheder. Se f.ex. også årsagen skyldes. Hun kunne have sagt, at "hun skulle ud at handle" eller hun kunne have sagt, at hun skulle ud at "købe ind". Begge dele kan være rigtigt, men det er ikke korrekt at sige: "handle ind". Kan man handle ud?
hans/hendes "Han tog hans hat og gik". Hvis han virkelig tog en andens hat, er sætningen korrekt, men tog han sin egen hat, så skulle det have heddet: "Han tog sin hat og gik". Der går rygter om at Dansk Sprognævn vil tillade den første sætning, - altså se bort fra ordet sin. Det mener jeg bestemt er forkasteligt. Vi bør alle arbejde på at vedligeholde et nuanceret sprog. 
helvedes til, ad Læseren, der gjorde opmærksom på dette, skriver: "hvis man ønsker at bande, så gør det dog korrekt!!"
Kunne nogle dygtige sprogforskere ikke fortælle mig, hvorfor vi sætter dette lille "s" ind efter nogle ord, f. eks. fodboldskamp og hovedpinespille. Mærkeligt!!
hersens "... og så kan den hersens bil køre langt på en liter benzin". Han kunne aldrig sælge hverken en brugt eller, for den sags skyld, en ny bil til mig. Hvis han imidlertid havde sagt "... og så kan denne bil køre langt på en liter benzin". Så havde han da overvundet en at mine mange fordomme overfor sælgere i almindelighed og bilsælgere i særdeleshed. Hersens er et typisk udtryk for mennesker opvokset i det indre København. Se også fakta og ligge/lægge
hvaffor Her er vel egentlig et nyt ord, til trods for at det danske sprog faktisk har et fuldgyldigt ord, der betyder det samme, - nemlig hvilken/hvilket/hvilke. Man kan måske undre sig over, hvorfor "hvilke" ikke bruges, men det lyder måske for snobbet og gammeldags. I hvert fald findes der en udsendelse i Børnetimen på DR TV, der hedder "Hvaffor en hånd". Titlen skal selvfølgelig appellere til børn, så derfor benytter DR sig selvfølgelig af børnesprog.
hvems(es) DR er dog ikke gået så vidt, at de har lavet en udsendelse, der hedder "Hvemses hånd er det". Ud over at det er et åndssvagt spørgsmål, så skulle det altså også hedde "Hvis hånd er det". Du og jeg kan selvfølgelig nok blive enige om, at det selvfølgelig ikke hedder hvemses og at det er børnesprog, men alligevel vil man kunne høre voksne (personer over 18) bruge dette ord.
højt ned Vi var en tur på Kullen i Sverige og der mente jeg, at der var højt ned. Mine børn måtte her gøre mig opmærksom på, at der var langt ned, da vi stod oppe på Kullen, mens der var højt op, da vi stod på stranden op kiggede op på klipperne. Dette bliver nok ikke sidste gang mine døtre skal belære deres far.
i/I Det kan faktisk være generende, at læse et skrift, hvori der stårI (anden person flertal) med lille (i). F.eks. "Når i kommer hjem, skal i i skole". Det ville være nemmere at læse, hvis man skriver samme tekst således: "Når I kommer hjem, skal I i skole". Men, - døm selv!
kald, giv mig et Læseren, der kom med dette ord skriver:
Man kan ikke give hinanden et kald. Man kan føle sig kaldet til at blive f.eks præst eller missionær. Så har man fået et kald. Det hedder "Ring mig op".
Igen fra engelsk. Englænderne kan også finde på at sige "Give me a ring".

klok "Hva' klok kommer du hjem". Jamen, hvad er det for et sprog, der her bliver talt. Jeg funderer over, om der bliver spurgt om hvad klokken er, når personen kommer hjem. Man kunne vel ligeså godt spørge: "Hvornår kommer du hjem" Det er vel ligegyldig hvilket ur man ser på, når man konstaterer, at personen igen kommer for sent hjem.
kryber En dame kommer ind i en tøjbutik for at købe en ny bluse. Efter at have stået og vurderet blusen lidt, spørger hun ekspedienten: "Kryber den?". Ekspedienten tager resolut blusen ud hænderne på kunden og smider den ned på gulvet. Han betragter den lidt, hvorefter han svarer: "Nej, det ser ikke ud til den kryber, men den krymper lidt i vask!".
kun ”Jeg har kun æbler i min have”. Nu er spørgsmålet, om han udelukkende har æbler, men hellere ville have pærer, eller han, som de fleste, mener udelukkende.
ligge/lægge En lærer spurgte en gang en af sine elever om de høns de havde derhjemme "ligger" æg eller "lægger" æg. Eleven tænkte lidt over det og sagde så: "Vore høns gør æg". Det kan vel undskyldes, at børn endnu ikke kender forskel på ligge og lægge, men at voksne mennesker siger forkert, er mere uforståeligt. Jeg tror denne sprogfejl er mest udbredt i det nordlige Jylland. Se også fakta og hersens
lukke Hvis jeg siger til dig, at du skal lukke bilvinduet op, tror du så, jeg mener lukke vinduet eller åbne vinduet. Man bør altså udvidet sit aktive ordforråd med ordet åbne, så man ikke kommer til at sige det selvmodsigende udtryk: lukke op. Det er vel lige så slemt, at sige lukke ned, hvilket man gør på en PC. Her burde man rettelig sige slukke.
manglede bare andet Hvilket andet er det der mangler. Det er vel ganske overflødigt at sige andet. Skulle vi ikke vedtage at sende sportsjournalister og andre sprogmisbrugere på en sprogskole. Det mangle de bare! 
meter "Der er ikke langt, - du skal kun gå en kilomet. Den anden vej er der to kilometer". Måleenheden meter har ingen flertalsendelse. Da den imidlertid slutter på "er" tror mange åbenbart, at det er flertalsendelsen, især når man i langt de fleste tilfælde angiver en afstand i flere meter eller kilometer.
misrøgt Her er nok et godt eksempel på, at sproget ændrer sig, fordi vi ikke mestrer alle sprogets muligheder. Misrøgt hed oprindeligt vanrøgt, men at foranstille ord med van- udgår nok snart, for at blive erstattet af mis-. Lidt ærgeligt, for er det dårligt at misrøgte en kat.
mistænkelig/mistænksom Jeg har egentlig ikke noget imod at folk kalder mig mistænksom, - det kan være godt for at undgå at blive snydt af mistænkelige personer. Det er politiets opgave at være mistænksom og fange mistænkelige personer.
og Find fejlen. "TV 2 Zulus redaktion består af en lille gruppe mennesker, der godt kan lide at se TV, og som kan lide og lave det". Jeg måtte selv læse den igennem to gange inden jeg så det lille ”og”, der skulle have været et ”at”. Det er altså ikke meningsforstyrrende, men stadig forkert. Vort talesprog er så utydeligt, at vi faktisk ikke kan høre forskel på at og og, så derfor falder nogle nemt i fælden. Det er imidlertid pinligt, at det skal være en delvis licensfinansieret TV-station, der begår sådan en brøler.
omforandring Kan vi ikke lige blive enige om at ændre "omforandring" til "ændring" eller eventuelt "forandring" Tak til en læser for dette ord.
omkring Find selv fejlen i denne tekst: "De fortalte omkring hvordan århus amts undervisning del, ønsker at bruge..." Den er slem. Skriv om, når der menes vedrørende og omkring, når der menes rundt om. En læser af Politikens Sproghjørnet beklagede sig over følgende replik fra Radioavisen: "Hvad mener du-e omkring ...". Læseren vurderede sprogbrugen som "elitisme, klikesprog, der tjener til at isolere kliken fra os kødho'der, der bare mener om!" (Politiken 14.7.1980). 
Tak til Anette Beck
patetisk patetisk antager mere og mere den engelske betydning af ordet "pathetic", altså "ynkelig" eller "ynkværdig. Sagen er nu den, at slår man "patetisk" op i en dansk synonymordbog, så optræder ordet "ynkelig" ikke. Tværtimod finder man ord som:
BOMBASTISK, BRæNDENDE, ELSKOVSFULD, FANATISK, FLAMMENDE, FYRIG, FøLELSESFULD, GLøDENDE, GRIBENDE, HED, HEFTIG, HøJSTEMT, HøJTIDELIG, HøJTRAVENDE, ILDFULD, LIDENSKABELIG, LUENDE, MELODRAMATISK, PASSIONERET, SALVELSESFULD, SANSELIG, SMERTELIG, STORMENDE, SVULMENDE, SVULSTIG, TEATRALSK, TEMPERAMENTSFULD, TROSIVRIG, ULMENDE, UNATURLIG, VARM, VARMBLODIG osv.
Ovenstående ord har alle det til fælles, at de er positivt ladede, og det er jo ikke ligefrem i overensstemmelse med den gængse opfattelse af ordet "ynkelig", vel?
perker Her kan virkelig tale om et misbrugt ord. Selve brugen af det, er misbrug efter min bedste overbevisning. For de lykkelig uvidende, kan jeg fortælle, at perker bruges i en særdeles nedsættende betydning om mennesker, der skiller sig så meget ud fra den etniske dansker, at "danskeren" føler sig berettiget til at kalde personen for perker. Det skal dog lige tilføjes, at den "fremmede" skal  have mørkt hår, brune øjne og en solbrændt hud. Hvis han så tilmed taler dansk med accent og giver udtryk for en anden kultur, så vender misbrugeren ryggen til. Selve ordet perker mener jeg er en sammentrækning af perser, altså iraner, og tyrker
Jeg må indrømme, at personer der bruger dette ord, glider vældig ned i min anseelse. Jeg anser dem nærmest for lidt snæversynede. Alligevel omgås jeg personer, som jeg ellers anser for mine venner, på trods af at de bruger ordet perker.
Tilføjelse flere år senere:
Jeg skrev ovenstående i starten af nullerne. Ordet perker er stadig nedladende, men det er nu ved at glide ind i det danske sprog, som et mere positivt ord. Jeg har hørt, at man på Århus Universitet nu bruger ordet "perkerdansk" som en betegnelse for den specielle dialekt, som opstår i bebyggelser med stor arabisk talende befolkning. Det kan vel sammenlignes lidt med ordet "bøsse" for en homosexuel. De homosexuelle tog ordet til sig og brugte det og afmonterede dermed dets negative værdi.
personer Jeg citerer fra en læser:
"200 personer blev dræbt ved en skudepisode på en skole i USA" Det hedder "200 mennesker blev dræbt ved en skudepisode i USA" Hvorfor kan mange ikke finde ud af at sige mennesker i stedet for personer?. Citat slut.
Jeg kender personligt ikke forskellen på en "person" og et "menneske". Jeg tror dog, at "menneske" er mere følelsesladet, så i en tragedie har man nok brug for at skabe lidt afstand til begivenheden.
problematik Problematik - bliver ofte brugt i sammenhænge hvor det burde være "problem". Prolematik er en række sammenhængende problemer, så med mindre der er tale om indvandrerproblematik eller noget af den størrelse er det "problem".
Psykologisk/psykiatrisk Psykologisk/psykiatrisk - man læser ofte at en person har psykologiske problemer. Det er noget sludder med mindre det er læren om menneskets psyke, personen har problemer med. Psykiske er det korrekte.
pulveriserende Der var engang et vittigt hoved der i en konfirmationstale fortalte konfirmanden, at han/hun nu snart skulle ud af skolen og ud i det pulveriserende erhvervsliv. Hvis det ikke var ment som en vittighed skulle det selvfølgelig have være pulserende. Sprogsvage personer har ikke været i stand til at høre og forstå forskellen, så nu hedder det pludselig pulveriserende fra en person, der tager sin tale alvorlig.
qua Det er der ikke mange, der bruger rigtigt. Det betyder i egenskab af/ på baggrund af.
pølse "Nej da, - har lille henrivende Lise lavet en pølse. Hvor var det fint". Nej, - lille treårige Lise er ikke startet i fødevarebranchen, tværtimod skulle man måske sige. Hun har nemlig siddet på potten og deri har hun lagt en lort. Nogle forældre kan altså ikke få sig selv til at sige, at deres yndige barn har lavet en stor bunke lort i potten. Så de siger, at det er en stor pølse. Det er ulækkert, - altså ikke lortet, men at kalde ekskrementer for et levnedsmiddel. Heldigvis sker det ikke i vore børnehaver. Pædagogerne har forstået, at kalde en lort for en lort.
resterende Dette ord forekommer næsten udelukkende i Danmarks Radios sportsudsendelser. Et eksempel kunne være "I de resterende minutter af kampen skete der ikke noget". Hvorfor siger de ikke sidste i stedet for resterende.
En læser skriver:
Fordi hvad skal de så gøre efter kampen? Der kan "sidste" jo betyde to ting:

  1. De sidste 2-3 minutter af kampen (den typiske betydning, efter min mening)
  2. De resterende minutter efter en eller anden begivenhed


Betragt disse væsensforskellige sætninger:

  • "Fem minutter inde i anden halvleg scorede Elkjær et fantastisk mål, men han blev desværre udskiftet og deltog ikke i den resterende del af kampen"
  • "Fem minutter inde i anden halvleg scorede Elkjær et fantastisk mål, men han blev desværre udskiftet og deltog ikke i de sidste minutter af kampen"
Forfatterens kommentar:
Første eksempel kunne ligeså godt hedde:
  • "Fem minutter inde i anden halvleg scorede Elkjær et fantastisk mål, men han blev desværre udskiftet og deltog ikke i resten af kampen"
Ganske simpelt, ikke.
rimelig "Der omkom rimeligt mange under togulykken". Det kan altså ikke være rigtigt. Der må da være omkommet urimeligt mange.
En læser, som i øvrigt oprindelig kommer fra Norge, skriver dette:
Jeg skriver for at gøre dig opmærksom på en fejl i din liste. Du skriver om ordet "rimelig"; "der døde rimelig mange mennesker i ulykken", men du mener, det skulle være "der døde urimelig mange mennesker i ulykken." Begge deler er fejl. Man (eller noget) kan være urimelig og rimelig. ( fx."Det er ikke rimelig at vi ikke bliver behandlet ens") Men udover det bruges rimelig for at fortælle, at noget ikke koster ret mange penge. Det rigtige må være, at "der døde temmelig mange mennesker i ulykken". For de døde vel ikke fordi de havde været urimelige imod nogen? Eller at de på nogen måde var billige? ;-) Har ikke slået det op i nudansk ordliste, og måske er det en af de ting der er blevet "rigtigt" at sige. Men udgangspunktet er, at bruge "temmelig"."
Hun har ret! Nordmændene vogter bedre på sproget end vi danske
sidste Jeg har til tider hørt radioværter udtale sig om en gruppes sidste plade, trods det at gruppen eller personen stadig eksisterer og stadig er i stand til at producere musik. Han mener som regel seneste, men det ord bliver ikke brugt særlig ofte,  på trods af at det giver bedre mening at bruge det i stedet for sidste.
sigt Hvis man er rigtig radikal, vil man helst ikke tage stilling inden det er helt sikkert. Du får derfor heller ikke disse mennesker til at sige "på kort sigt" eller "på langt sigt". De tager derfor den bløde mellemvare og siger "på sigt". Lad dem hermed være afsløret som personer med en rygrad som en regnorm.
skriv Egentlig skulle skriv være bydemåde af udsagnsordet skrive, men nogle "smarte" mennesker mener også, at det kan være en navneord. F. eks. har jeg hørt visse personer sige: "Har du læst mit skriv?". Hvorfor kunne disse mennesker ikke bare sige: "Har du læst mit skrift" eller endnu bedre: "Har du læst mit brev/notat?".
sommers Jeg købte denne kjole i sommers. Nej ! Du købte den i sommer. Ligesom det ikke hedder i gårs, hedder det heller ikke i sommers.
sprængbræt"Kina skal bruge legene som sprængbræt til at blive en moderne supermagt, ..."
I denne sammenhæng er det faktisk morsomt, at Berlingske Tidende skrev sprængbræt, i stedet for springbræt.
starte op/ud Kender du typen der har været to uger på ferie i Florida og ved hjemkomsten taler med tydelig amerikansk accent. Måske er han død som type, eller også er han blevet mere sofistikeret. Nu taler han dansk, - dvs. tonen og ordene er danske, men udtrykkene er bestemt nogen han har fra engelsk. Idet han er sproglig svagt begavet, tror han, at han kan imponere os ved at bruge udtryk fra engelsk og så bare oversætte dem til dansk. Selvfølgelig lader vi os ikke imponere af en oversættelse af "start up", når man lige så godt kunne sige begynde eller det efterhånden accepterede ord: start. Jeg er ikke ekspert, men jeg vil tro, at man kan checke, om et sådan udtryk dur, ved at prøve det modsatte. I dette tilfælde dur udtrykket "starter ned" vel ikke. Derfor dur udtrykket starter op heller ikke, ligesom starter ud, ender op/ud . Er du i tvivl så prøv! Det kan give ret morsomme resultater.
tage over Det er en frygteligt vejr. Godt, at der er tage over husene. Er der nogen, som vil overtage ansvaret for denne side. Det siger vel sig selv, hvad en læser havde på hjertet. Tak for ordet.
til, en "Må jeg bede om en til tændstik". Her er endnu et eksempel på hvor stor indflydelse engelsk har på vort sprog. Jeg vil da mene, at det lige så godt kunne hedde "Må jeg bede om en tændstik mere". En lille politisk kommentar kunne vel være, at engelsk og amerikansk kultur har uhyre meget mere indflydelse på vor kultur end nogen anden kultur.
uden om Vi har faktisk et rigt sprog, det er ikke til at komme uden om. Vi prioriterer måske bare vort sprog for lavt. Derfor må vi høre, at danskere siger "det er du selv uden om". Det er vi selv "ude om". Om føje år er vort modersmål et dårligt engelsk og dansk bruges kun i revyer for at illustrere bagstræbere, som man i dag bruger dialekter til at more publikum, f.ex. Niels Hausgård, De Nattergale, Eskild fra Svendborg osv, men det er vi vel selv ude om.
udemærket En læser er kommet med dette udmærkede ord. Det staves ikke udemærket..
undgå "så kan man ikke undgå andet end at blive glad" - så kan man altså kun undgå at blive glad? Nu menes der vel ”så kan man ikke undgå at blive glad”. Jamen, så sig det da!
usandt Der siges, at der er en politikerlede i dette land. Det kan skyldes, at de kalder en skovl for en spade. Skulle det være pænere at sige om en politiker, at han taler usandt end at han lyver? Begge dele betyder det samme, men usandt føles måske ikke så fornærmende. Man møder tit ord, som får sat et u foran for at give den modsatte mening på trods af at et fuldgyldigt ord findes. Det kan være fordi ophavsmanden ikke har et tilstrækkeligt ordforråd, der gør ham i stand til at udtrykke sig på ordentlig dansk.
vågne Der er ikke noget galt i at vågne efter man har sovet. Det er noget man bare gør. Derimod må man vække andre for at få dem til at vågne. Det er faktisk derfor det hedder et vækkeur.
x antal I matematikken erstatter X et tal - f. eks. 7. Man siger da ikke "7 antal kroner"...! Det må da hedde enten:
  • "X kroner", eller
  • "et antal kroner"
  • øvning Tro det eller lad være. Jeg hørte Else sige dette i radioen. Hvis man udtaler sig i radioen, bør man da vide, hvornår der er øvning eller øvelse. Jeg kan kun sige: "Øv Else!
    årsagen skyldes Ja, enten kan der være en årsag til noget eller også kan noget skyldes noget andet. Årsagen til at nogle sige "årsagen skyldes" kan vel være, at de vil være helt sikre på, at tilhørerne forstår hvad de siger. Det kan også skyldes, at de ikke ved hvad de siger.